Renovation i Bir

Affald, der flyder i gader og ude i naturen, er et problem overalt i de fattige lande og måske især i Indien. Det har længe været en torn i øjet på tibetanerne, og flere steder er der taget initiativer til at indsamle affaldet fra de private husstande og samle det på store områder uden for byerne. Men det er jo heller ikke en løsning i det lange løb, hvis man vil undgå at fylde naturen op med spildprodukter fra vores såkaldte civilisation.

Her kommer Em teknikken til sin ret, idet man kan forvandle affald til gødning og økologisk muld ved at oversprøjte det med EM opløsninger. I Bir, ca. halvanden times kørsel fra Dharamsala, har kommunen udlagt et tilstrækkeligt stort stykke jord til en sådan moderne renovations plads, hvor man skal afprøve denne teknik.

Foreløbigt har man opstillet egnede affaldsbøtter i byen, og man er i gang med at indprente befolkningen at aflevere deres affald dér i stedet for blot at smide det ud i rendestenen. Det går fremad, og der er stor interesse for at gøre byen renere, men man mangler stadig midler til at anskaffe en lastbil, der kan indsamle affaldet og bringe det til renovationspladsen.

Selve instruktionen i anvendelse af EM-teknikken bliver givet gratis af Mr. Takara Shinji, repræsentant for World EM Organization, så det er kun bilen der mangler. Anskaffelsen vil koste ca. 60.000 kr.

Projektet er ikke kun vigtigt for Bir, men for alle tibetanske settlements, idet håbet er, at en heldig gennemførelse vil inspirere andre tibetanske områder til at gentage projektet.