I perioden 18. marts – 16. april 2011 er Nette og Sten i Nepal og Indien for at etablere køkkenhaver og undervise i grøntsagsdyrkning og sundhed.
Gennem intensive 5-dages forløb anlægges køkkenhaver, som tilsås. Forløbet har karakter af workshops, hvor deltagerne skiftevis går i køkkenhaven henholdsvis modtager klasseundervisning. Igennem 3 forløb anlægges køkkenhaver på 3 skoler. Hvert sted er yderligere én skole fra nærområdet inviteret med for at lære hvordan man gør. Udgifterne til redskaber, såsæd og jordforbedring på alle 6 skoler er doneret direkte til projektet.
Lokaliteterne er:
Jorpati Youth Centre i Kathmandu med Lekshed skole i Pokhara som inviteret skole.
Suja TCV skole i Bir med Gopalpur TCV-skole som inviteret skole.
Transit School i Dharamsala med Model School som inviteret skole.