tc_hvem

Tibet Charity er en ikke-politisk og privat, humanitær organisation, der blev grundlagt i 1997. Vores formål er at støtte bevarelsen af den tibetanske kultur og det tibetanske folk gennem humanitære projekter og kulturelle arrangementer. Vi arbejder med at forbedre hverdagen for den tibetanske befolkning i de tibetanske bosættelser i Nord- og Sydindien og Nepal samt i Tibet.

Organisationens arbejde er inddelt i fem indsatsområder: Sundhed og miljø, Sociale projekter, Self-sustainable business, Uddannelse samt personlige Sponsorater. Ud over at yde økonomisk bistand til tibetanske velgørenhedsprojekter, arbejder Tibet Charity også for at skabe forståelse i Vesten for H. H. Dalai Lama's budskab om fred, universel forpligtigelse, medfølelse, etik og global bæredygtighed.

Tibet Charity har i dag mere end 1.500 medlemmer i Danmark, og formidler ca. 1.000 personlige sponsorater årligt. Desuden har vi etableret skoler, uddannelsescentre samt projekter indenfor rent drikkevand og miljø, sundhedsklinikker, børnehjem, plejehjem og et dyrehospital – med det formål at forbedre hverdagen for tibetanerne. Samlet set er der udbetalt mere end 14 millioner kr. til hjælpe- arbejdet. Vi har desuden arrangeret Dalai Lamas besøg i Danmark.

Medlemsskab
Som medlem af Tibet Charity støtter du vores arbejde, og du modtager vores medlemsblad 2-3 gange årligt. Privatpersoner og firmaer har også mulighed for at støtte en række forskellige projekter. Vi arrangerer også foredrag og andre arrangementer for vores medlemmer.

Medlemskab af Tibet Charity koster årligt 350 kr. for private, og 150 kr. for efterfølgende medlem af samme husstand. Medlemskab for virksomheder og foreninger koster 500 kr. Ønsker du at blive medlem af Tibet Charity, så kontakt vores kontor på tlf. 39 56 08 48 eller send en mail med navn og adresse til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Frivillige
Tibet Charity er taknemmelig for og afhængig af de mange mennesker, der aktivt støtter op om vores arbejde. Det gør de både via deres medlemskab, deres sponsorater og frivillige indsats. Nogle vælger at hjælpe ved arrangementer. Andre vælger i en periode at dele deres evner med os og rejse ud til de tibetanske bosættelser i Nepal og Indien. Her udfører de frivilligt arbejde som sygeplejerske, dyrlæge eller underviser i engelsk eller IT. 

Læs mere om at være frivillig her.

 
Adresse

C/O Gunver Juul
Hvedevænget 1
3230 Græsted

Telefontid

Onsdage kl. 10-12 på tlf. 22 40 72 30
(især vedr. sponsorater, uddannelsesprojekter og økonomi)

 

Vi forsøger at være på
kontoret i telefontiden,
men hvis der ikke træffes
nogen, så prøv venligst igen
– på forhånd tak.

Email

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ønsker du at støtte

Bankoplysninger - klik her ->