Besættelsen af Tibet har haft enorme konsekvenser for den tibetanske kultur og befolkning. Størstedelen af landets kulturarv såsom templer, statuer og malerier er blevet ødelagt, og retten til at leve et frit kulturelt og religiøst liv er begrænset. Tibet er siden den kinesiske besættelse blevet mere og mere præget af kinesisk kultur, og tibetanerne er på mange måder ved at blive en minoritet i deres eget land.
At forstå Tibet og det tibetanske samfund, kræver et indblik i buddhismen, for religionen er vævet tæt ind i alle dele af tibetansk kultur og mentalitet. Både i den enkelte tibetaners hverdag og i de overordnede politiske beslutninger. Den har været et vigtigt element i dannelsen af tibetanernes identitet som folk og som selvstændig nation.
Tibetansk buddhisme
Den tibetanske buddhisme er en bredt favnende religion med mange aspekter, som oprindeligt kom fra Indien og de omkringliggende lande i det 7. århundrede. Den indeholder blandt andet logisk analyse og erkendelsesteori, yoga, meditationer, folkelige offerritualer, pilgrimsrejser og religiøse fester med opførelse af symbolske danse.
Den tibetanske buddhisme er opstået af de klassiske indisk-buddhistiske traditioner. Livsanskuelsen og filosofien har sit grundlag i buddhismens to hovedretninger, Hinayana og Mahayana, mens meditationspraksis især bygger på den tantriske tradition. Derudover indeholder den tibetanske buddhismes skriftlige grundlag også en lang række tekster af tibetansk oprindelse.
Den tibetanske buddhisme har integreret dele af den før-buddhistiske religion i Tibet og dermed fået sin helt egen karakter. Tilsammen repræsenterer de fire hovedskoler, nyingma, kagyu, sakya og gelug, den tibetanske buddhismes mange forskellige aspekter. De fire hovedskoler eksisterer stadig i dag, både i og uden for Tibet. Ifølge mange tibetanerne er religionen eller den buddhistiske filosofi, essensen af deres identitet.
Den tibetanske filosofi og kultur
Den tibetanske filosofi og kultur lærer os at søge ikke-voldelige løsninger på konflikter og at arbejde sammen om fred, universelt ansvar og global bæredygtighed. Grundtankerne er et fornuftigt alternativ til den nuværende uetiske og uansvarlige vold på verdensplan. Vi har ganske enkelt ikke råd til at miste denne kultur!