Af bestyrelsesmedlem Gunver Juul – tovholder for Sundhed og Miljø
DANMARK:
Allerførst vil jeg takke mine kolleger i Bestyrelsen for at være så dejligt engagerede i sagen: Vore nye medlemmer i bestyrelsen, som blev valgt ind ved Generalforsamlingen i juni 2021: Lise Wiemann og Henrik Volmer, der som par i mange år har støtte TC med sponsorater og gode råd, og som nu giver nye kræfter og ny indsigt direkte til bestyrelses arbejdet. Og vi har stadig stor glæde og megen nytte af Maria Vishof, som udfører meget bestyrelses arbejde, især med kommunikation, men som ikke vil være i bestyrelsen. Maria er i udlandet i denne uge, men skal alligevel have tak for arbejde og inspiration! Desværre har Kim bevæget sig til den fjerneste ende af Danmark og ønsker at udtræde af bestyrelsen, selv om vi ikke helt ved, hvordan vi kan fortsætte uden ham. Heldigvis deltager Kim stadig i vore bestyrelses møder via nettet og gør et mega arbejde for at føre nogle af os andre ind i de vigtige administrative jungler, som han har holdt styr på. Vi er meget glade for den omhu og omsorg, som Kim stadig udviser for foreningen og den tibetanske sag.
Vi takker også Finn for det gode bidrag at lægge de årlige rapporter fra Indien og Nepal ud på nettet, så alle kan se de flotte fotos og de mange beskrivelser af det daglige arbejde. Disse rapporter giver det allerbedste indtryk af mangfoldigheden og nytten af de bidrag, der sendes herfra.
Vi har forsøgt at fordele arbejdsområder, men er faktisk stadig meget afhængig af Kim’s erfaring og specielle evner for regnskab og administration. Jette tager et langt tag i disse områder og er nu den eneste i bestyrelsen, som virkelig er inde i disse vigtige områder. Jeg vil personligt takke Jette for det store uhåndterlige arbejde, du har udført i mange, mange år. Heldigvis har Henrik lovet at være med på denne front. Anne tager stadig slæbet med praktiske arrangementer, og vi håber, at det vil fortsætte. Vi savner Anne i dag, da hun er ramt af sygdom i den nære familie, men heldigvis har hun sagt ja til at fortsætte i bestyrelsen.
Det daglige arbejde køres jo udelukkende af os frivillige, hvilket gør administrationen meget billigere end den tidligere har været, men det betyder også, at vi ikke kan klare alle de opgaver, som vi gerne så løst, bl.a. udgivelsen af et par blade om året – og vi har ikke haft kræfter til at skabe events eller andre arrangementer for vore medlemmer i Danmark og Sverige. Det har resulteret i en let tilbagegang i medlemskab, men de fleste fortsætter heldigvis indbetalingen til de meget nyttige sponsorsager i Indien og Nepal. Det er vi naturligvis meget taknemmelige for.
Vore revisorer er stadig og heldigvis de samme som tidligere, Stine & René, og de kan i aften nås på telefonen, hvis der er spørgsmål til regnskabet, som vi i bestyrelsen ikke kan svare på.
Og nu til aktiviteterne i de tibetanske samfund:
INDIEN:
Også i 2021 har Huset i Dharamsala været påvirket af lukninger og besværlige arbejdsforhold, men klinikken og dyrehospitalet har hele tiden været åbne med ønske og tilladelse fra det officielle Indiske styre. Det betyder, det har været muligt at holde de almindelige sygdomme hos dyrene under kontrol, og at home nurserne dagligt har været ude hos ældre og syge i hjemmene. Man har udvidet hjælpearbejdet med indsamling af tøj til de fattige og især til børn fra familier, der ikke har kunnet arbejde og derfor ikke har haft nogen indtægt. Home nurserne har udvidet arbejdet til at hjælpe på hospitalet og i de fattige slum plastik byer, hvor de indiske kasteløse bor under meget ringe forhold. Heldigvis har det fungeret at få pengene ned til Huset, så de har kun en kort overgang haft problemer med at betale personalet eller anskaffe nødvendigt udstyr.
Vores Director Tsering Thundup har fortsat – i lighed med forrige år - kunnet tilbyde økonomisk støtte til de fattigste indere og behandling af mennesker med mange andre problemer end covid-19 – disse mennesker har nemlig været helt uden hjælp fra det offentlige og er det stadig. Det er vedvarende sådan i det indiske samfund, at ingen sygdomme og lidelser har det officielle sygehusvæsens opmærksomhed med mindre pt. har positiv test på corona, og det betyder, at langt de fleste patienter er døde af andre alvorlige tilstande, især tuberkulose. Ydermere har forkert behandling af virus infektionerne skabt den alvorlige sorte svampe infektion, som er mere dødelig end corona. Det forlyder, at netop antibiotika behandling af virus infektion har været årsag til denne udvikling, idet antibiotika ikke virker mod virus, men i stedet skaber et miljø, hvor svampe infektioner kan gro – især i varme klimaer. Her har vores klinik kunnet tilbyde alternative former for behandling, hvilket har skabt tryghed og selvfølgelig en positiv holdning i store dele af det indiske samfund overfor det tibetanske eksilsamfund.
Puljen til de enlige forældre, som gr. krisen ikke kunne forsørge deres børn på normal vis, startede forrige år og er fortsat i 21 og fortsætter faktisk stadig. Den har været til stor nytte fortæller vores Director.
De 2 projekter, som vi ønskede at starte i 2020 har jo desværre haft trange kår:
Uddannelse i Coaching og Psykoterapi – primært beregnet for home nurserne kunne ikke etableres på den planlagte måde, eftersom det ikke har været muligt at rejse derud og undervise, men alligevel lykkedes det Lise Wiemann at gennemføre en undervisning via internettet af vores tidligere home nurse, Tsomo, som i øvrigt var vores absolut bedste studerende og home nurse. Hun har altid ytret interesse for den psykologiske side af sygdomme og har siden været i gang med både massage og coaching under Lise’s undervisning og supervision. Det vil Lise fortælle noget mere om. Jeg kan kun tilføje, at dette initiativ udfylder et meget stort hul i sundhedsvæsenet i det tibetanske samfund.
Det andet planlagte projekt: Et kursus i Demokrati og Menneskerettigheder, som Kulturstyrelsen bevilgede ca. 50.000 kr. til, har vi desværre ikke selv kunnet løfte, men initiativet er overtaget af ansatte og studerende på The Institution for Human Rights, der allerede har kørt i nogle år, og som takker for den økonomiske indsprøjtning Oprindeligt var det vores idé, at Henrik Volmer skulle undervise i emnet, men også her forhindrede det gældende rejseforbud de gode planer. Med genopblussen af lukninger og forbud i Kina er det jo yderst usikkert, hvornår man igen kan komme derud uden at risikere at tilbringe uger på et hotelværelse i isolation. Vi har selvfølgelig stadig fokus på dette emne, og som verden teer sig nu, kan man heller ikke påstå, at det er irrelevant.
SUNDHEDS PROJEKTERNE:
Det er en glæde at se, at de store projekter, som vi har kørt i mange år, nemlig Klinikken med Home Nurserne og Dyrehospitalet kører upåklageligt videre og bidrager til sundheden blandt mennesker og dyr samt til trygheden i hele samfundet som en integreret del af tibetanernes og indernes daglige liv. Og det er godt at se, at de kan klare sig fint uden vore halvårlige besøg – det er kommet lidt bag på dem selv.
KLINIKKEN:
Der har været så stor udskiftning af personale, både af den ledende sygeplejerske og af home nursene, at det er lidt trist at se, at den mere specifikke viden om f.eks. homøopati og urtemidler samt den vigtige forståelse for kost og kosttilskud ikke er på højde med de tidligere års.
Tibetanerne er ikke så gode til at videreføre kundskaber fra et hold personale til det næste, så klinikkens arbejde ligner nu mere det almindelige behandlingssystem, men er selvfølgelig stadig meget vigtigt for befolkningen, især fordi de er eneste institution, der tilbyder pleje i hjemmene. Og selvfølgelig også det eneste sted man kan henvende sig for at få gratis behandling. De ønsker også, at vi kommer derned og gentager den oprindelige undervisning til det nuværende personale, og eftersom det ligger lidt tungt, er jeg begyndt at tænke på Lise’s maner, nemlig at iværksætte en online undervisning for de nuværende home nurser. Der er jo så mange naturlige ressourcer i Indien, som befolkningen ikke må glemme at anvende, selvom den vesterlandske kemiske medicin jo gør sig uhæderlige anstrengelser for at fortrænge naturens midler.
ANIMAL HOSPITAL:
Jeg kan egentligt blot gentage beskrivelsen fra sidste år, for tilstanden er stadig præget af krisen og der er stadig brug for stor indsats for at holde hundene rabies frie og for at lære inderne at behandle gade dyrene ordentligt – sætte vand ud i tørke tiden og lade være med at binde benene sammen på æsler og heste, så de udvikler skævheder i ryg og ben og humper af sted med besvær.
Vi har stadig stor nytte af de to hundefangere, hvoraf den ene har været udskiftet – i øvrigt til stor tilfredshed for alle. Det er jo en vidunderlig historie med mr. Bhum, som oprindeligt ville tage sin afsked fra TC House, hvis der kom hunde ind i huset, og som nu er den bedste hundeplejer, vi har haft på dyrehospitalet. Men kan fryde sig over de mange fotos i deres fine rapport, som bl.a. viser Bhum med hunde i favnen og smil på læben. Vi har i årets løb fået oprettet et fint sponsorat for netop de to hundefangere og plejere, betalt af Vets beyond Borders og Nordkystens Dyrehospital, der netop ejes af Mogens, der i sin tid organiserede og deltog i de store hundeprojekter i Sydindien og i Norbulinka samt i Nepal.
Udgifterne til apparater, medicin m.m. samt dele af dyrlæge lønningen hentes stadig fra Fondation Brigitte Bardot. Det betyder jo, at med det nye sponsorat fra dyrlægerne er Dyrehospitalet selvkørende, og det er vi både glade og taknemmelige for.
NEPAL:
Samarbejdet med Lodrik Welfare Fund, der overtog det administrative arbejde med sponsoraterne i Nepal, fungerer fortsat uden problemer. Der er orden og gennemsigtelighed i sagerne, og vore udgifter i forbindelse med distribution og kontakt med sponsorsagerne er nærmest ingenting. Vi er glade og helt trygge ved samarbejdet. Det er ikke vores intention at øge aktiviteten i Nepal ud over sponsorsager, da landet er så influeret af kinesiske interesser, at det ikke er til at forudse, hvorledes det vil være muligt at gennemføre egentlige projekter. Men vore sponsorater fortsætter, så længe der er brug for det og så længe vi kan garantere, at alle beløb kommer til de rette modtagere.
TIBET CHARITY er først og fremmest alle de medlemmer, der med kontingent og sponsorater holder gang i arbejdet i Indien og Nepal. Hermed vor store taknemmelighed til alle, der bidrager! Gunver Juul
Gunver Juul