En varm hilsen fra Tsering Thundup, dirketør for Tibet Charity Indien
Af Maria Vishof.
Min drøm er i skrivende stund at kunne pakke en kuffert og tage af sted til Dharamsala, hvor Tibet Charity har arbejdet gennem 20 år. Men lige nu må jeg nøjes med at udveksle breve via e-mails og opkald til en af hovedpersonerne i Tibet Charity organisationen - director himself - Tsering Thundup. Det er selvfølgelig ikke helt det samme, som at møde ham in person, men alligevel føles han tæt på. Vejen fra Danmark fører nemlig direkte til Dharamsala og vores kontor der - organisationen er nærværende og tilgængelig for alle, der måtte have interesse i at besøge, skrive eller ringe til dertil.
Jeg ringer op … telefonen bliver taget med det samme af en venlig stemme ... Der er travlt på kontoret, og alle har gøremål - vigtige gøremål som i denne stund er langt mere betydningsfulde end mit opkald fra Danmark, så jeg foreslår den rare stemme i stedet at starte med at skrive et brev...
Kære Tsering Thundup la Til vores kommende Tibet Charity magasin- udgivelse vil det være os en stor glæde, hvis vi kan publicere et interview med dig. Vil du gøre os den glæde at deltage i et langdistance interview? På forhånd stor tak …
Kort efter er der svar tilbage:
Kære Maria Det vil være mig en stor glæde at besvare alle de spørgsmål, du måtte ønske at få svar på. De bedste ønsker fra Tsering Thundup
Så er der åbnet for en direkte linje mellem mit skrivebord i Danmark og kontoret i Dharamsala, Indien, og interviewet kan gå i gang. I det fjerne høres bedemøllerne snurre langs Kora og de mange tibetanske flag blafre i vinden omkring H.H. Dalai Lamas hellige bolig …
Kære Tsering Thundup la
I foråret deltog jeg i et møde i United Nations hovedkontor i Rom (The Food and Agriculture Organization of the United Nations, FAO). Her holdt en af de delegerede en formidabel tale omkring et stort hjælpearbejde projekt. I den sammenhæng sluttede hun af med ordene: We must now change our focus from saving life to changing life. Jeg kom i den forbindelse til at tænke på Tibet Charitys arbejde. En vigtig faktor i dette arbejde, er ikke alene at redde liv, men også ændre liv til det bedre og give tibetanerne mulighed for at blive selvhjulpne via oplysning, uddannelse, sundhedsprogrammer og fast arbejde. Vi ser nu resultaterne af den store indsats, organisationen yder og hører historier om tibetanere, som tidligere blev hjulpet som børn via Tibet Charity programmer, og de er nu tilbage efter endt uddannelse og hjælper selv til…
Vil du dele nogle historier som disse med os?
”Vi har utroligt mange gode historier. Lad mig dele tre af sådanne historier med jer:
- Der var denne pige fra det tibetanske Settlement i Bir. Hun var født ud af en meget fattig familie. Hendes far havde haft et slagtilfælde i en ung alder og måtte derefter forblive sengeliggende, imens pigen voksede op. Hendes bror var født med polio og var som følge heraf handicappet. Familiens overlevelse lå derfor alene i morens hænder, som havde job som væver på en fabrik i nabolaget. Men på trods af hendes hårde indsats rakte hendes løn aldrig helt til at dække familiens behov. Gennem Tibet Charity fik pigen adgang til en grundskoleuddannelse. En sygeplejerske fra Danmark, som var på besøg i Bir sammen med Lakha Rinpoche og hans følge hørte om familiens skæbne og besluttede at støtte dem. Takket være den danske sygeplejerskes støtte har pigen nu også gennemført en sygeplejeuddannelse og har fået fast arbejde på et hospital i Delhi. Nu kan hun hjælpe sin familie, og derved kan familien klare sig selv uden support udefra. Pigen passer nu på hele sin familie.
- For nogle år siden ankom der en dreng til Indien. Efter at have fuldført grundskolen havde han ikke hjælp eller penge til efteruddannelse, og han havde ingen kontakt til sin familie, som stadig var i Tibet. Han kom derfor til vores kontor og bad os om hjælp. Det var midt på dagen, så jeg inviterede ham på frokost. Imens vi spiste, lagde jeg mærke til hans sko og klæder, som var nedslidte og iturevne. Men jeg bemærkede også hans vilje af stål og lyst til viden og uddannelse. Vi besluttede at støtte ham i hans efteruddannelse. Han klarede sig med udmærkelse og fik et flot job som settlement officer. Desværre fik han kun et kort liv, og han døde som ung. Heldigvis nåede han at opnå succes og tilegne sig stor viden.
- Den sidste historie, jeg gerne vil dele med jer i dette interview, er historien om en pige, som havde fået topkarakterer til sin afgangseksamen. Så gode endda at hun udmærkede sig til at blive udvalgt til et af vores særlige scholarship programmer. Men fordi hun var forældreløs og derfor boede hos en meget fattig tante, som knap nok havde råd til at brødføde sig selv, måtte hun takke nej til tilbuddet. Hun ejede intet selv og havde derfor ingen penge til at opfylde de øvrige daglige krav på et kollegium såsom toiletartikler, tøj, bøger med videre. I stedet foreslog hun os at få træning i spa-terapi, så hun hurtigst muligt kunne hjælpe sin tante. Med vores støtte gennemførte hun flot sin uddannelse, og fik et rigtig godt arbejde som spa-terapeut på et meget stort hotel i nærheden af tantens bopæl. Nu forsørger hun sig selv og tanten.”
Hvad er det ved tibetanerne, der gør, at de vender tilbage, og at de føler så stærk en tilknytning til deres traditioner og kultur på trods af, at de er flygtet og nu bor i Indien…?
”Den største udfordring som tibetansk flygtning er at sikre bevarelsen af vores tibetanske kultur. Det er af denne grund, at Hans Hellighed bad premierminister Nehru om at oprette separate bosættelser og skoler for tibetanerne i stedet for at sende de tibetanske flygtninge i forskellige skoler over hele Indien og få tibetanerne til at bosætte sig i store indiske byer. Vores stærke håb om at vende tilbage til vores land en dag, får tibetanerne til at føle sig ansvarlige for at bevare vores kultur og sprog for vores fremtidige generationer. Hans Hellighed er uden tvivl en stor inspiration for hver enkelt af os.”
Har de enkelte sponsorer typisk personlig kontakt med de børn, unge og gamle, som de sender sponsorpenge til? Har nogle endda stadig kontakt efter de enkelte tibetanere er blevet selvhjulpne?
”Rigtig mange sponsorer besøger deres adopterede bedsteforældre i Dharamsala og de børn og unge, som har fået hjælp til skolegang. Disse sponsorer er den udvidede familie til de sponsorerede tibetanere. Jeg har ingen kendskab til, at sponsorerne fortsætter kontakten efter, at den studerende har afsluttet sine studier, men det betyder ikke, at det ikke foregår.”
Har du en glad og god historie fra din hverdag, som du har lyst til at dele med os. En historie, som giver håb for fremtiden og ikke mindst mening for alle, der heldigvis gerne vil støtte Tibet Charitys projekter?
”Siden jeg begyndte at arbejde her, har jeg en god oplevelse næsten hver dag. De smil, jeg ser i ansigterne hos de mennesker, vi støtter, når vi møder dem på gaden, spreder umådelig glæde. Vi giver dem den støtte, vi modtager fra vores sponsorer i Danmark og Sverige. Vi kan bringe de ældste sammen, give dem mad og sundhed og tage dem på pilgrimsrejse - noget, de aldrig har gjort før, og som er af stor betydning for dem.
Vi har uddannet så mange tibetanere til at lære et nyt sprog, så de føler sig hjemme i en ny verden.
Vi har lykkedes med at udrydde rabies siden 2006. Rabies, der plejede at kræve menneskeliv her i Dharamsala, er nu helt uhørt siden det tidspunkt, vi startede vores program.”
Hvilken indsats er vigtigst lige nu…?
”At hjælpe den første generation af tibetanere, der ofrede deres ungdom for at oprette et tibetansk fællesskab her i eksil. De har brug for vores omsorg og opmærksomhed, når de er i de senere stadier af deres liv. De har stået med stor styrke op imod alle de vanskeligheder, som et eksilsamfund står over for - hårdt arbejde skal der til for at bane vejen for anden og tredje generation, og for at de kan leve i fred og lykke. Derfor spiller vores home nurses program en meget vigtig rolle i at tage sig af de ældre, der bor alene uden familiehjælp.
For vores organisation er det uden tvivl vigtigt at uddanne de unge, så de kan blive gode borgere i et fremtidigt Tibet.”
Hvorfor er vi skandinaver, så interesserede i at støtte tibetanerne. Hvad tænker du vi har tilfælles?
”Siden min første arbejdsdag som director for Tibet Charity i Dharamsala, har vores samarbejde hovedsagelig været med folk fra Danmark og andre skandinaviske lande. Selvom jeg ikke præcist kan sige, hvorfor folk i disse lande støtter os, kan jeg meget stærkt mærke en stor følelse af kærlighed og medfølelse blandt folket i disse lande. Jeg er meget heldig at have tæt tilknytning til så mange vidunderlige mennesker i Danmark og Sverige og føler en stor samhørighed.”
Hvad er din egen historie, og hvorfor er vi så heldige at have dig hos Tibet Charity?
”Jeg har arbejdet i tibetanske skoler i mange år - først som lærer og senere som rektor. Da jeg arbejdede som rektor i en tibetansk skole i Chauntra, kom jeg i kontakt med Lakha Rinpoche, Pia Lakha, Gunver Juul, Peter Hallum og mange andre fantastiske mennesker fra Tibet Charity Danmark og Sverige. En dag foreslog de ærværdige Lakha Rinpoche og Gunver Juul, at jeg deltog i Tibet Charity i Indien som director, og sådan gik det til, at jeg i dag er her i dette tillidsjob. Et job som jeg sætter stor ære i.”
Har du en drøm for Tibet Charity?
”Min drøm er fortsat at støtte de fattige og trængende her i Dharamsala og om muligt udvide denne fordel til andre tibetanske bosættelser.”