TIBET CHARITY INDIEN
Første hold af studerende på den åbne undervisning for voksne afslutter 10. klasse
En elev modtager det nationalt godkendte certifikat fra inspektøren.
Fire elever efter modtagelsen af deres
10. klasse certifikater.
Nogle af 10. klasses eleverne med deres lærere.
Det første hold elever har afsluttet 10. klasse gennem vores undervisningsforløb for voksne anerkendt af det Nationale Institut for Åben Undervisning (NIOS). Ni studerende i alt har gennemført All India eksamenen udført af NIOS i marts i år. Eksamensresultaterne kom tilbage i juni, og alle vores studerende har bestået, nogle af dem endda med meget gode karakterer.
Tibet Charity´s grundlæggende undervisningsforløb blev startet i 2013 for at hjælpe de studerende, som aldrig havde mulighed for at gå på nogen skole mens de var i Tibet. Vores forløb er også for dem, der er droppet ud og senere har fortrudt deres beslutning om at forlade skolen og igen er blevet interesseret i at studere. Disse elever er alle blevet for gamle til at kunne starte på en almindelig skole.
De fleste studerende i denne omgang har alle været nyankomne fra Tibet, som aldrig havde været på nogen skole før. Alle tog flere kurser i engelsk hos Tibet Charity før deopdagede, at de havde brug for at at tilegne sig yderligere skoling for at kunne forstætte i uddannelsessystemet eller søge jobs.
Selvom de aldrig havde været på nogen skole før, har ren og skær hårdt arbejde og et målrettet ønske om at klare sig godt fået dem til at kunne gennemføre undervisningen. Nogle af dem har endda fået undervisning i matematik, et fag som betragtes som svært, selv af elever på almindelige skoler.
Dørene står nu åbne for vores studerende, som kan fortsætte deres uddannelse og søge jobs, der kræver at man har et certifikat på, at man har mindst 10. klasse.
Vi er meget stolte og anerkender vores studerende for deres bedrifter. De har klaret det - selvom de har haft meget lidt tid til lektier efter skole, da de alle har måttet tjene penge for at have til dagen af vejen.
Vi takker Tibet Charity Danmark og Save Tibet Austria for at give os den fornødne økonomisk støtte til at køre forløbet.
Vi takker TCV Nedre Dharamsala og Mewoen Petoen Skolerne for at holde coaching klasser for de studerende, hvis og når de havde behov for det. Vi takker også skolerne for at lade os bruge deres faciliteter når vi har undervist i matematik og naturvidenskab.
Vi takker Tseten Dorjee, en matematiklærer på TCV Øvre Dharamsala for at komme hele vejen til Tibet Charity for at undervise i den svære matematik.
Vi takker Tom Asbit og Margaret Coghlan for at tage hånd om psykologitimerne ud over deres undervisning i engelsk.
Sidst men ikke mindst vil vi gerne takke vores egne ansatte Yeshey Dolma, Tenzin Namsel, Tenzin Tsephel og Lobsang Tenzin for alle at tage hånd om deres undervisningstimer uden at det på nogen måde gik ud over deres almindelige pligter.
Vi vil fortsætte med at arbejde med de studerende, så de kan fuldføre deres undervisning med 12. klasse om to års tid.
Udgivet på www.tibetcharity.in juli 2015