Tibet Charity har etableret en ny vandpumpe på plejehjemmet Old People's Home i Dhargyaling i Indien. Det betyder, at beboerne har fået en pålidelig vandforsyning i deres hjem for første gang i deres liv.
Den originale pumpe var meget gammel og vandrørene fyldt med lækager. De gamle måtte derfor ofte leve i dagevis uden adgang til vand. Med det nye og velfungerende system på plads, har de nu en konstant forsyning af vand i hjemmet.