Artikler · blog liste

Artikel om SSBDF

Af Sebastian Nybo. Tidl. næstformand i TC med særligt ansvar for erhvervsfremmende tiltag/SSBDF, september 2005

At formidle ubeskåret hjælp mellem mennesker var udgangspunktet for Tibet Charitys aktiviteter i de første mange år og donationerne har gjort livet mere end tåleligt for rigtig mange taknemmelige tibetanske flygtninge i Indien og Nepal. Vi formidler sponserstøtte til over 500 tibetanere og denne opgave er forankret hos bestyrelsesmedlem Jette Hoffmeyer, der sammen med vores faste medarbejder Lykke Peets-Schou arbejder dedikeret med denne store opgave. På opfordring af og gennem vores samarbejde med den tibetanske eksilregering har vi gennem tiden udvidet vore indsatsområder til også at støtte uddannelsestiltag, renovering af bygninger, som huser børnehaver, klinikker, skoler og ældrehjem.

Aktiviteterne voksede i antal og omfang og derfor besluttede vi i Tibet Charitys bestyrelse for et par år siden at fokusere på tre hovedområder: Projekter og almen uddannelse, Sundhed og oplysningsarbejde samt Erhvervsudvikling. Det er i dag Pia Kryger Lakha, der har ansvaret for Projekter og almen uddannelse, og hun har sikret en stabil udvikling af samtlige projekter. Pia rejser ofte i de områder, der modtager hjælp, og kan derfor ved selvsyn sikre den succesfulde gennemførelse af projekterne. Gunver Juul sidder med ansvaret for Sundhed og oplysning og har via sine længere perioder i Indien et godt indblik i den almene sundhedstilstand i de tibetanske settlements. Særlig kendt er hun blevet på ”hundeprojektet”, hvor utallige gadehunde er blevet vaccineret mod hundegalskab – der så igen har betydet et markant fald i dødsfald som følge af inficerede hundebid blandt børnene.

Jeg selv har ansvaret for vores arbejde for at fremme en egentlige erhvervsstruktur i det tibetanske samfund. Det vil sige, at de projekter, vi i Self Sustainable Business Development Foundation, herefter kaldet SSBDF, har fokus på, handler om at skabe et egentligt og stabilt indtægtsgrundlag for det tibetanske folk. Det handler om at lære dem at fiske frem for at give dem en fisk. Der er naturligvis mange snitflader mellem de tre domæner, der lapper over hinanden, og der opstår derfor en del fællesprojekter; f.eks. EM projektet, der handler om at udvikle det tibetanske landbrug via en økologisk og fremtidssikret gødnings- og oprensningsteknik (læs mere på www.tibetcharity.dk) eller den fortsatte drift af vores ungdomscenter i Nepal. Det er ganske sikkert, at der vil komme flere af disse fællesprojekter i fremtiden fordi projekterne i de forskellige domæner vil vokse i omfang.

Jeg vil i det følgende koncentrere mig om SSBDF’s mål og virke – og samtidig give en status på, hvor langt vi er kommet.

Målsætningen i SSBDF er enkel – at gøre tibetanerne økonomisk selvstændige via en bæredygtig erhvervsstruktur. Vores indsats ophører, når det tibetanske samfund hviler på et bæredygtigt økonomisk fundament – så det kan godt komme til at tage et par generationer eller fem – og det gør heller ikke noget, at ikke alt bliver synligt lige med det samme – for det gør værktøjet til at nå målene – nemlig uddannelse, iværksætterstøtte og erhvervsfremmende tiltag. Arbejdet er opdelt i tre faser.

Kortsigtede indsatsområder

• At tiltrække outsourcings-projekter til de tibetanske settlements. Udviklingen i vesten har i mange år været at outsource den mest arbejdskrævende del af produktionsprocesser til områder i verden, hvor lønningerne ikke er tilsvarende høje. I det kapløb er det asiatiske erhvervsmiljø som helhed og det indiske samt kinesiske i særdeleshed kommet godt fra start – hvorimod det tibetanske er meget tilbagestående. Outsourcing har sikret f.eks. Kina en stærk position og derved en stærk økonomi. Lige for tiden er det Indien, der ”overtager” arbejdsopgaver inden for IT, telefoni og bogholderi. Derfor har vi i SSBDF besluttet, at en del af en bæredygtig erhvervsudvikling er at sikre, at tibetanerne kan få andel i denne form for vækst. Under mottoet ”Kina skal ikke løbe med det hele...” har vi i SSBDF udarbejdet en Guideline for disse aktiviteter, så vi kan sikre, at de virksomheder, vi samarbejder med, har et etisk værdigrundlag, der kan forenes med vores i Tibet Charity. Komiteen i SSBDF tilser, at det forretningsmæssige og økonomiske grundlag giver en ”vind - vind” situation for parterne. Det ligger forankret i TC´s vedtægter, at vi ikke skal/kan komme til at eje noget eller generere profit - det vi kan er at formidle kontakt mellem parterne. Den store udfordring i den forbindelse er, at tibetanerne ikke er synlige som aftagere af produktion, og at de heller ikke har nogen tradition for småindustri – så det tager en del ressourcer at komme i gang. Det er derfor med stor glæde, at jeg kan meddele at det første projekt af denne art netop er kommet godt fra start. Projektet er døbt ”Troldekugleprojektet” og er fysisk placeret i Dharamsala, hvor smykkeproducent Lise Aagaard har ydet et ”Blødt lån” til at opstarte en produktion af glaskugler. Dette projekt kan du læse mere om i artiklen ”Troldekugler i Dharamsala” i dette blad.
• At udvikle og afholde korte uddannelser med fokus på praktisk færdighedslære. For de af læserne, der selv har rejst i områder, hvor tibetanere driver Guest Houses og hoteller står det klart, at de ikke har nogen tradition for begrebet service. Det sammen med en voksende turisme gør, at det bliver stadigt vigtigere at få en service- uddannelse op at stå. I første omgang vil vi udvikle et tjener/receptionistkursus, hvor deltagerne vil lære de basale færdigheder i, på en høflig og nærværende måde, at modtage bestilling af mad eller et værelse og give dem et vist indblik i det forventningsniveau mange vestlige turister har til service. Pt. forsøger vi at finde et par frivillige, der vil påtage sig opgaven at undervise i faget ”Service for begyndere” i vores lokaler i TC Huset i Dharamsala... Så har du en relevant uddannelsesbaggrund, hører vi gerne fra dig på  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - har du ikke mail kan du ringe eller skrive til kontoret.
• At udvikle og afholde basiskurset ”Ret og Pligt i forretning”. Vi ved, at det med regler, regnskab og indisk lovgivning tager modet fra en del, der ellers gerne ville drive eller videreføre deres små virksomheder. Derfor vil vi identificere niveauet for undervisningen og så afholde to eller tre pilotprojekter for at sikre, at vi rammer det præcise behov.

Mellemlange indsatsområder

Efterfølgende kan det komme på tale at udarbejde egentligt undervisningsmateriale til ”Service for Begyndere” og ”Ret og Pligt i forretning” og udbrede kurserne til alle relevante settlements. (Her kommer vores økonomiske formående også ind som en væsentlig faktor).

• At udvikle en egentlig erhvervsuddannelse á la HTX eller HH. Det kan tænkes, at vi i den forbindelse kun leverer lærerkræfterne og andre står for administration etc.
• At udvikle og afholde et ledelsesakademi, hvor mellem 30 og 50 unge ledere kan få en egentlig lederuddannelse. Denne uddannelse har jeg selv gode forudsætninger for at levere en del viden til qua min virksomhed SEB Gruppen A/S samt mit internationale konsulentnetværk. Første modul kunne tænkes at være Projektledelse – men det skal vores research først afdække.
• At udvælge og støtte 8 til 12 særligt talentfulde iværksættere med deres erhvervsprojekter så de, qua deres succes, kan ansætte og udvikle andre tibetanere. Disse projekter fordrer et indgående kendskab til en lang række succesfaktorer, som vi først nu er ved at kortlægge – men et er givet; der bliver tale om ”bløde lån”, som iværksætteren skal tilbagebetale i forhold til de faktisk opnåede resultater. På den måde kan vi sikre et voksende flow i dette kredsløb. De, som modtager, skal kontraktmæssigt forpligte sig til selv at gøre noget erhvervsfremmende og ikke bare hytte sig selv eller rejse til vesten og slå sig ned.
• At tilbyde relevante erhvervsstudierejser til tibetanske unge (i det omfang vi kan finansiere det – det er uforholdsmæssigt omkostningskrævende)
• At bygge bro mellem vestlige virksomheder og tibetanske entreprenører og på den måde fremme videndeling og kompetenceudvikling.
• At fremme samhandlen via direkte eksport/import.

Langsigtede indsatområder

Det overordnede langsigtede mål er som ovenfor beskrevet at gøre tibetanerne økonomisk selvstændige via en bæredygtig erhvervsstruktur. At dette fordrer en massiv indsats, er der ingen tvivl om. Premiereminister Samdhoung Rinpoche har, i vores samtaler, gentagne gange adresseret netop denne udfordring som en af de væsentligste for det tibetanske folk. At forandre en holdning i en befolkning er pr. erfaring en meget kompleks opgave, hvor den konstante dynamik gør, at der kun sjældent bliver tale om en ”one silver bullet solution”. Jeg oplever at stå over for en befolkning, hvor den ældre del som grundholdning er meget ydmyg – til tider selvhæmmende - og en yngre befolkningsdel, hvor ”andengenerations” problematikken med al tydelighed er slået igennem. Den øgede kontakt med vesten qua turisme og internet har, i mange, skabt et stigende krav om materielle goder, hvorfor mange unge bare ønsker at komme til USA – som de tror vil kunne opfylde deres drømme. På den lange bane er der ingen nemme løsninger eller genveje. Der skal tænkes i helheder...Der skal tænkes i lønsomme forandringer, hvor elementerne hænger sammen.

Derfor tager jeg til Dharamsala i december for at mødes med alle vores samarbejdspartnere. Specielt er det af stor betydning, at vi har fået ”fast grund under fødderne” ved at ansætte Mr. Tsering Dhundup som TC House Manager i huset i Dharamsala. Han og jeg står i konstant kontakt med hinanden, og det er ham, der kommer til at stå for alle de forberedende, undersøgende og administrative funktioner af vores aktiviteter i Indien. Jeg påtænker også at invitere en række fremtrædende tibetanere til at indgå i en tænke-tank, der kan tage udgangspunkt i konceptet ”Den lønsomme forandring”. Målsætning er at give os i SSBDF de optimale betingelser for at anvende en helhedsbaseret tænkning om forandringsprincipper, til effektivt at kunne omsætte modeller, teorier og analyseværktøjer, til kvalificeret fundament for vores videre arbejde. Jeg har udarbejdet tre succesfaktorer, der kunne tjene som guideline for debatten – for jeg har lært, at det at arbejde med tibetanere ikke ligner noget andet – og det er samtidigt væsentligt for og at respektere den tibetansk buddhistiske livsførelse.

Succesfaktor nr. 1: At lære at lære
Det at skabe varige forandringer kræver en læreproces, hvor alle tager afsked med udtjente adfærdsmønstre, og hvor vi ikke blot indlærer nye rutiner oven på de gamle, men "lærer at lære."

Succesfaktor nr. 2: At øge forandringsparatheden
Lær at forstå hvorfor forandring ofte mødes med modstand - og hvad vi kan gøre for at vende modstanden til forandringsparathed. Både som menneske og som samfund må vi naturligvis tage afsked med tidligere antagelser, holdninger og værdier, når de ikke længere giver mening. Det kan give intern uro. I holdningsbearbejdning og kulturændring er kommunikation og autentisk dialog altafgørende faktorer i aflæringsprocessen, der mindsker forandringsmodstanden.

Succesfaktor nr. 3: Forandringsformidler
Det at skulle "gå i front” i en samfundsmæssig forandringsproces er en politisk opgave. Det er helt afgørende for resultatet, at de ledende personer i samfundet kan udvise et særligt nærvær for befolkningen samt holder et målrettet strategisk fokus på visionen – på én og samme tid. Forandringsledelse er at udvikle det iboende potentiale for holistisk nytænkning.

Som det fremgår, indgår vi i SSBDF i en del af en større helhed, og derfor afholder vi løbende møder med de øvrige NGO´er, der også arbejder i området for at kunne sikre en koordineret indsats mellem de forskellige aktører - så hjælpen virkelig hjælper. Vi har flere projekter i støbeskeen, men det er for tidligt at omtale dem i denne artikel, men lige nu ville det gøre en stor forskel, hvis vi kunne sikre vores egne ressourcer. Derfor vil vi udvide SSBDF/Erhvervsfremmekomiteen fra de nuværende 3 medlemmer til, om muligt, gerne at bestå af 6 til 8 personer. Så kan du mærke at dit hjerte banker for hjælpe os med at hjælpe tibetanerne med ikke at have brug for hjælp så skriv en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. . Det vil være godt, om du har en vis viden om forretning eller engelsk og har mindst 2 timer om ugen til at lægge i arbejdet.

For at sikre os de bedste betingelser for at opnå succes med de projekter vi påtager os, vil vi i efterårets løb udvælge en række danske erhvervsfolk og bede dem om at fungere som Adviser-board for komiteen – mere om det senere.

OPRÅB: Det er blevet meget tydeligt for os, at det er meget lettere at bede om en donation til en børnehave, en ko eller en klinik, end det er at bede om en donation til noget, der har med erhverv af gøre. Derfor beder vi dig spille en aktiv rolle i at hjælpe med at fundraise midler til vores aktiviteter. Vi har udarbejdet en brochure, som du kan rekvirere ved at rette henvendelse til TC kontoret – hvis du kender en erhvervsdrivende, du formoder kunne være interesseret i at hjælpe en anden erhvervsdrivende i gang på den anden side af kloden.

Har du selv fået lyst til at yde et økonomisk bidrag, der kan medvirke til at sikre tibetanerne en forretningsmæssig udvikling, der er i balance med buddhistisk livsførelse, modtager vi med stor tak beløb af alle størrelser. Øremærk din donation ”SSBDF”.

Kontakt
SSBDF Komiteen
Sebastian Nybo
Anne Schrøder