Uddannelse
For de tibetanske unge, der lever i eksil I Indien og Nepal, er uddannelse ikke noget, der kan tages for givet. Den største årsag til dette er, at de fleste familier lever i fattigdom og derfor ikke har nogen mulighed for at betale for en videregående uddannelse for de unge, eller at de unge er uden familie.
Uddannelses sponsorater
ST, STC, og TCS sager – hvoraf vi for øjeblikket har sponsorkontrakter på 17 – er videregående uddannelser. De omfatter bachelorstudier inden for f.eks. kunst & videnskab, jura, bioteknologi, handel og it, samt andre uddannelser til f.eks. sygeplejerske, elektriker og pilot.
Disse sager er på 3- til 5-årige kontrakter og sponsorbeløbet er på mellem 3500 kr. og 6000 kr.
Engelsk
Tibet Charity Youth Centre i Dharamsala i Indien tilbyder gratis engelskundervisning til tilflyttere fra Tibet og til dem, der allerede er bosat i Indien, og som typisk ikke har en formel uddannelse. Alle tibetanere der har et behov er velkomne. Det betyder, at klasseværelserne er fyldt af unge og gamle, mænd og kvinder, munke og nonner.
Engelsk hjælper dem til at kunne konkurrere på det indiske arbejdsmarked eller at søge ind på en videregående uddannelse i Indien eller i udlandet. Ofte er tibetansk det eneste sprog, som tales af de studerende.
Hver klasse har mellem 15 og 20 studerende, og der undervises på 4 niveauer.
Nye studerende er forpligtet til at tage en sprogtest, og adgang til et højere niveau er baseret på beståelse af en eksamen.
PC undervisning
PC undervisning blev oprindeligt startet for at give arbejdssøgende tibetanere en yderst tiltrængt opgradering indenfor IT kundskaber. Mange tibetanere har en god all-round uddannelse, men ikke tilstrækkeligt IT kendskab til at konkurrere på arbejdsmarkedet.
Kurserne har udviklet sig med tiden og modtager i dag enorm interesse. Tibetanere rejser langt for at deltage i kurserne som ofte resulterer i at de får arbejde, fx med at skrive de gamle originale religiøse skrifter ind på PC for at sikre deres overlevelse og udbredelse.
PC undervisningslokalet i Indien har plads til 8 elever i hver klasse, og 24 studerende undervises dagligt. Fra tid til anden arrangerer vi ad hoc-kurser i samarbejde med fagfolk fra IT-sektoren.
Lærerne
Elever der påbegynder kurser på lavt niveau undervises af indfødte tibetanske lærere, der kan give eleverne den nødvendige støtte også sprogligt.
Klasser på højere niveauer undervises af personer, der har engelsk som modersmål eller på fagligt højt niveau, og som i en periode arbejder som frivillige. De fleste af dem tilrettelægger deres undervisning nøje med Tibet Charity, inden de ankommer, så undervisningen passer til niveauet i de pågældende klasser.
Skrædder uddannelse
I Nepal har vi længe varetaget en skrædderuddannelse med gode resultater. Eleverne driver nu egne, skrædderbutikker, arbejder for andre eller syr hjemmefra på bestilling. Skrædderuddannelsen drives i samarbejde med velgørenhedsorganisationen Care Trade, som sponsorerer skræddermesterens løn og ind i mellem har jobs til elever og færdiguddannede.
Der uddannes 2 skræddere om året - og vi uddanner ikke flere end der er arbejde til efterfølgende.
Adresse
C/O Gunver Juul
Hvedevænget 1
3230 Græsted
Telefontid
Onsdage kl. 10-12 på tlf. 22 40 72 30
(især vedr. sponsorater, uddannelsesprojekter og økonomi)
Vi forsøger at være på
kontoret i telefontiden,
men hvis der ikke træffes
nogen, så prøv venligst igen
– på forhånd tak.