Ved at tegne et gavebrev støtter du Tibet Charity med et fast årligt beløb over en 10-årig periode. Du giver os dermed optimale rammer for at udføre vores arbejde med at hjælpe tibetanerne i og omkring Tibet, fordi vi kender det årlige bidrag. Ved hjælp af donationer gennem gavebreve, har vi meget lettere ved at planlægge projekter og aktiviteter fremadrettet og det har stor betydning for tibetanerne vi støtter gennem vores arbejde.
Samtidig får du, efter ligningslov §12 stk. 3, optimale skattefordele. Du kan opnå fradrag for hele det beløb du betaler via et gavebrev – dog må beløbet ikke overstige 15 % af din indkomst. Alle beløb på 15.000 kr. årligt og derunder er fuldt fradragsberettiget uanset indkomst.
Et gavebrev er en aftale mellem dig og Tibet Charity, hvor du forpligter dig til at støtte Tibet Charity med et årligt beløb over en periode på mindst 10 år. Du bestemmer selv beløbets størrelse – den årlige ydelse skal dog være på mindst 500,- kr. Efter 10 år kan du frit vælge om du vil fortsætte kontrakten eller opsige den.
Sådan tegner du et gavebrev
For at oprette et gavebrev skal du downloade kontrakten her og udfylde den i to eksemplarer.
Udfyld og underskriv kontrakten og send begge eksemplarer til Tibet Charity.
Hvis du ikke har mulighed for at printe kontrakten selv, så ring til os, og vi sender den gerne til dig.
For at du kan opnå fradragsfordelen af gavebrevet skal den fulde årlige ydelse være indbetalt til Tibet Charity senest den 31. dec. i det pågældende skatteår.
Tibet Charity indberetter automatisk til skattevæsenet for hvert indkomstår.
Du kan læse mere om fradragsreglerne på www.skat.dk (åbner et nyt vindue med siden på skat.dk)
Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til oprettelsen af et gavebrev.