Som sponsor kan du støtte de nyankomne tibetanske flygtninge i Indien og Nepal ved at donere penge til tøj og sko.
Når de nyankomne flygtninge fra Tibet kommer til Nepal, modtages de på Tibetan Reception Center. Her får de lægehjælp, tøj og bustransport til Indien, hvor de først kommer til et modtagelsescenter i Delhi. Til sidst kommer de til modtagelsescenteret i Dharamsala, hvorfra de bliver udsluset til de tibetanske institutioner: Munke og nonner kommer til et kloster, små børn til Tibetan Children's Village og unge mennesker til Tibetan Transit school, hvor de får en grundlæggende uddannelse.