Af Cecilia Augsburg, frivillig arbejder på klinikken i Dharamsala i april-maj 2010
Kontrasten var slående: Fra et hygiejnisk og præcist tilrettelagt ældre institution til en smudsig, mørk lille hytte med en rottefamilie, der samledes omkring grødskålen på gulvet.
Den lille rynkede bedstemor smilede varmt og stortrivedes i dette miljø. Rolig og bevidst gik hun hver dag sin tur omkring det buddhistiske tempel.
Det svenske sygehusvæsen har en høj materiel standard, og lang middellevetid for patienterne, men jeg vidste allerede inden jeg kom til Indien, at det ikke giver lykke. Styrken ligger i at udveksle erfaringer i mødet mellem kulturerne.
Derfor ville jeg arbejde for Tibet Charity – netop for at forsøge at fungere som et bindeled i begge retninger, en del af en sammenhæng, som er meget større end jeg begriber. For at forsøge at forstå hvad essensen er i mit arbejde: At tjene og hele.